Højgaard-brødre fik andenplads i parturnering

Uh, det var tæt på en sejr i weekenden, da Billund-brødrene Rasmus og Nicolai Højgaard spillede sammen i parturneringen Zürich Classic of New Orleans.

Ifølge Ritzau måtte Højgaard-brødrene nøjes med andenpladsen – kun et enkelt slag efter vinderne Ben Griffin og Andrew Novak.

Rasmus og Nicolai Højgaard, der har fået deres golfopdragelse i Gyttegaard Golfklub, gik dermed glip af førstepræmiepuljen på små 11 mio kroner, men må hver “nøjes” med hvad der svarer til 3,3 mio kroner.