Det gik heldigvis ikke værre end at ilden kunne slukkes ret hurtigt, da brandfolkene fra Grindsted i går blev kaldt til melding om naturbrand ved Grindsted.
Alarmen lød kl. 17.12 og da brandfolkene nåede frem, stod det hurtigt klart, at der var tale om en mindre naturbrand.
Der var ingen fare for spredning, lyder meldingen her dagen derpå fra Sydøstjyllands Politi.
Ifølge BillundOnlines oplysninger var det nogle unge drenge, der havde været uheldige med noget ild på stedet, men politiet gør ikke mere ved sagen – andet end at tage en snak med drengenes værger.




