Politiet har mistanke om, at den 51-årige mand fra Billund, der sent i aftes kørte galt på knallert i krydset ved Kvickly i Grindsted var påvirket af alkohol.
Det er ikke lykkedes Sydøstjyllands Politi at få en status på mandens tilstand, efter han alvorligt kvæstet blev fløjet til OUH efter ulykken i aftes. Man har dog bedt om at få udtaget en blodprøve af manden.
Den 51-årige mand var fører af den knallert, der med en passager bagpå, kørte frem for ubetinget vigepligt og lige ind i en personbil ført af en 41-årig kvinde fra Grindsted. Den 55-årige passager med bopæl i Grindsted blev knap så kvæstet, men blev sendt med ambulance til sygehuset i Esbjerg.



