Som vi fortalte i går blev der i weekenden stjålet to crossere fra et værksted på Vilhelmsmindevej mellem Filskov og Sdr. Omme – og nu er maskinerne spottet i det sønderjyske.
Ifølge migogvejen.dk spottede en patrulje fra Syd- og Sønderjyllands politi i aftes to mænd med to crossere omkring Rødding – en orange og en grøn – men de to mænd havde bestemt ikke lyst til at tale med ordensmagten og valgte at tage flugten sammen på den orange crosser og efterlade den grønne.
Den grønne crosser er nu i politiets varetægt og man efterlyser fortsat den orange crosser med orange forskærm.
Alle oplysninger kan gives til politiet på tlf 1-1-4.