Ulåste skure og værksteder i det sydlige Billund har været guf for uærlige sjæle det seneste døgn.
Tre udhuse/skure på Valmuen og to på Læhegnet har haft besøg af tyveknægte, der uhindret har haft adgang til bygningerne.
Der er fra adresserne stjålet diverse haveredskaber og el-værktøj samt en sportstaske.
– Vi hører naturligvis gerne fra folk, der har set noget mistænkeligt i nattetimerne omkring Valmuen og Læhegnet, siger leder af Sydøstjyllands Politis Patruljecenter Midt, Stig Simonsen.
Politiet kan kontaktes på tlf 1-1-4.



