Tyve stjal motorsave og overvågningskameraer

Om de var sat op og filmede på livet løs eller om de stadig lå i en æske kan vagthavende hos Sydøstjyllands Politi ikke sige ud fra døgnrapporten.

Men faktum er at to overvågningskameraer i går blev stjålet ved et indbrud i en garage på Stakrogevej i Sdr. Omme.

Udover de to kameraer er der også stjålet fem motorsave fra garagen. De er af mærket Stihl og politiet hører gerne fra folk, der har oplysninger i sagen.