Dinosaurer slipper løs i Anlægget i Billund


På fredag den 6. september breder uhyggen sig i Anlægget i Billund, når Billund Friluft atter inviterer til gratis friluftsbio. Her vil den første Jurassic Park film blive vist ved Amfiscenen fra kl. 20.

Forud for er der mulighed for køb af øl, vand, kaffe og pølser fra kl. 18.30. I løbet af aftenen vil der være specialevents.

– Kom og nyd en varm sensommer aften i vort smukke anlæg – husk et tæppe at sidde på, lyder opfordringen fra Billund Friluft.