Regnen drillede onsdag aften på Grindsted Speedway Center, hvor Region Varde Elitesport gæstede de lokale helte fra GSK Liga.
Således måtte matchen afbrydes og senere aflyses, da regnen silede ned over banen, der blev umulig at køre god ræs på.
Da matchen blev aflyst, var GSK bagud med 7-11. Det på trods af at GSKs Kenneth Bjerre havde snuppet en sejr i første heat og Francis Gust fulgte trop i andet med endnu en heatsejr til GSK.
Men da B-kører Patrick Hansen blev diskvalificeret i tredje heat for 2-minutters reglen var der kun én kører repræsenteret for GSK, som måtte nøjes med et enkelt point overfor RVEs fem heatpoint.
Her valgte dommerne så at aflyse resten af aftenen og udskyde de resterende heat til en anden dag.