Sundhedskrisen tvinger politikerne til at tænke kreativt for at få deres budskaber ud i forbindelse med fejringen af 1. maj. Den lokalt valgte socialdemokrat Troels Ravn afholder derfor sine kamptaler online i år.
Folketingsmedlemmet har lagt sin 1. maj tale på facebook, hvor man kan gå ind og høre den.
– 1. maj er en vigtig dag, som selvfølgelig skal markeres – Corona eller ej. Mit budskab i talen vil især være, at vi skal huske fællesskabet i denne svære tid. Vi er sammen, men hver for sig, siger Troels Ravn.