Årets DJS Cup er udsolgt

Flere end 1.000 U10/U12 og U14 spillere fordelt på 90 hold stiller op til årets DJS Cup, der indledes på fredag d. 22. september.

Der vil blive spillet indledende kampe fredag og lørdag i både Magion, Lynghallen og Filskov og søndagen vil være fyldt med placeringskampe og til sidst finalerne, som spilles i Lynghallen.

– Vi kan igen i år byde velkommen til klubber fra bl.a. Kolding, Taulov, Esbjerg, Vissenbjerg, Broager, Billund samt Haderslev og med overnatning på skolerne i Campus har vi en unik mulighed for at samle masser af spillerenergi i området. Her vil være masser af håndbold og socialt hygge holdene imellem, lyder det fra arrangørerne.

Her få dage før stævnet mangler der dog stadig en del frivillige for at få stævnet til at glide. Derfor opfordres forældre og andre interesserede til at melde sig i en fart. Det sker via denne mailadresse: djscup@ggif-handbold.dk