Det vil være et forkert skridt at nedlægge regionerne i Danmark. Det mener flere medlemmer af Venstres folketingsgruppe – eksempelvis tidligere gruppeformand, Søren Gade.
– Der er sikkert nogle, der mener, at det kan gøres bedre med embedsmænd eller udpegede bestyrelser. Jeg har bare en anden holdning til folkestyret. Vælgerne skal kunne holde de politikere, der styrer sundhedsvæsenet, ansvarlige, siger Søren Gade til avisen Danmark.
De øvrige regeringspartier – Konservative og Liberal Alliance – og støttepartiet Dansk Folkeparti vil gerne af med regionerne.