Der var flere gode grunde til at netop Billund IF Fodbold på gårsdagens regionsmøde i DBU Region 4 blev kåret til Årets Fodboldklub.
Blandt andet oprettelsen af Billund Q, der arbejder benhårdt på at nå 1. division i 2021, ligesom afviklingen af Future U16 landskampene i april også vægtede en del i begrundelsen for tildelingen af titlen.
Derudover har Billund IF Fodbold indført et specielt lavt efterskolekontingent for at fastholde spillere på efterskole og så har de mange sociale arrangementer som klubben afvikler i løbet af året også haft indflydelse.