Det blev til den syvende sejr ud af otte mulige da Billunds bedste kvindehold i går vandt 4-0 ude over FC Horsens.
Emilie Hallas åbnede målfesten efter godt en halv times spil og så skulle vi faktisk hen til anden halvleg, før der igen kunne jubles på Billunds banehalvdel. Efter 51 minutter sendte Helena Olesen bolden i nettet til 2-0 og så rundede Christie Luna Nyborg Eriksen festen af med to mål henholdsvis 10 minutter før tid og kort før slutfløjt.
Dermed cementerede Billund Q sin førsteplads i tabellen før de sidste to kampe i sæsonen.