Billunds serie 2 mandskab fik en noget anderledes start på mandagens træning. Her tog formand Lars Thomsen ordet for at fortælle spillerne at deres hjemmekamp til hjemmekampsweekenden den 16. juni er ændret.
I stedet for FC King George fra Esbjerg hedder modstanderen nu superligamandskabet fra FC Midtjylland.
– Håbet er naturligvis at FC Midtjylland er blevet danske mestre til den tid, så vi kan præsentere hjemmepublikummet for guldvinderne, siger formanden for Billund IF Fodbold, Lars Thomsen.
Kampen mellem Billund og FCM spilles kl. 16.00 den 16. juni, hvor klubben i øvrigt kan byde på en række hjemmekampe i næsten alle rækker.
Her i videoen kan du se hvordan spillerne tog imod nyheden om at de skal møde FC Midtjyllands superligamandskab: