Det virker oplagt at vise filmen Paddington 2 i samarbejde med det lokale bamsemuseum.
Det mente folkene bag den internationale filmklub, BillundGrafen, også, så det gør man så på søndag.
– Vi ville gerne fra BillundGrafens side vise vores støtte til det nye Teddy Bear Art Museum og vise vores medlemmer hvad museet er. Så for nogen tid siden kontaktede vi museeet og da de hørte vi skulle vise Paddington 2, præsenterede de os for et fedt program i den anledning, lyder det fra folkene bag BillundGrafen.
Det er på søndag at BillundGrafen viser Paddington 2 i Billund Centret og forud for er der altså rundvisning på Bamsemuseet i Billund.