Blomster i Billund titter frem

Ved byggepladsen på Hovedgaden er plankeværket taget ned, så der nu også her er frit udsyn til Arkade- og Parkeringshuset. Det giver et godt helhedsbillede af bygningen, og på hjørnet titter butikslokalerne hvor Blomster i Billund med Pia Durbahn i spidsen, snart kan slå dørene op til sin nye blomster butik.

Parkeringshuset bag arkaden mangler kun få meter, før mønstermurværket med genbrugssten fra de tidligere bygninger på Højmarksvej, er nået rundt om hele bygningen.