Brand i shelter i Grindsted

Tidligt tirsdag morgen måtte brandfolkene fra TrekantBrand Grindsted rykke ud til Tronsø Parkvej.

Her var der gået ild i en af shelterne i området, skriver Netavisen Grindsted.

Det var en kvinde på gåtur rundt om Tronsøen, der slog alarm, efter en hundelufter havde meldt om røg fra shelterområdet, men hundelufteren kunne ikke få sin hund med derhen.

Og ganske rigtigt, da kvinden gik ind på shelterpladsen stod det klart, at det brændte voldsomt i den ene shelter, og kvinden slog med det samme alarm.

Brandvæsnet kom hurtigt til stedet og begyndte på slukningsarbejdet.