En traktor brød tirsdag formiddag i brand på en mark på Ravlundvej ved Filskov. Det skriver Netavisen Grindsted.
En landbrugsmedarbejder var i gang med markarbejdet, da der pludselig kom røg op fra motorhjelmen på traktoren. Medarbejderen ringede til landmanden der var hurtig til at komme med en pulverslukker. Den var dog ikke nok og brandvæsenet måtte tilkaldes.
Der skete heldigvis ikke nogen skade på andet end traktoren.