Brian eller Martin bliver Socialdemokraternes borgmesterkandidat

To medlemmer af Socialdemokratiet i Billund Kommune har meldt sig som spidskandidat til kommunalvalget i 2025.

Ann Charlotte Gaardsvig Vilstrup har meddelt, at hun ikke er spidskandidat ved næste valg og derfor har der været en proces i gang, hvor medlemmer kunne melde sig som kandidater til posten.

Den proces er nu overstået, og der er to kandidater, der har meldt sig på banen. Det drejer sig om Brian Nissen og Martin Alminde Friis, der således nu hver især skal samle 25 stillere blandt medlemmerne af Socialdemokratiet i kommunen.

Samtidig sættes der nu en valghandling i gang, hvor medlemmerne af partiet kan stemme perioden 10. – 25. juni.