Om under to uger går det løs – årets Sydbank Stjernetour de Grindsted. Udvalget bag cykelløbet har derfor travlt med at finpudse de sidste detaljer og der er store forventninger til at cykelløbet
igen kan gentages, med stor opbakning fra motionister og cykelklubber i det midtjyske.
-Det er meget afgørende for succesen med at afvikle cykelløb, at vi er godt forberedte. Der er altid små ændringer eller forbedringer som vi arbejder med i de sidste uger. Men nu er vi klar og skal bare havde de sidste tilmeldinger med, fortæller formanden for Stjernetouren, Sven Lavstsen.
Stjernetouren afvikles den 6. maj og igen i år er det fra torvet ved Sydbank i Grindsted. Start- og målområdet er i Jernbanegade, af praktiske årsager.
– Vi har gode tilbagemeldinger på løsningen med start og mål i midtbyen. Det er fint med start og mål via Jernbanegade. Det tilgodeser mere plads til markedsdagen som foregår samtidigt i midtbyen, lyder det fra Sven Lavstsen.
Der kan være enkelte steder omkring Grindsted og Billund hvor trafikken reguleres af hjemmeværnet, mens rytterne skal passere, men arrangørerne håber på forståelse og en rigtig god cykeldag.
Der forventes mere end 1000 deltagere på de forskellige ruter, hvor særligt mange ryttere har valgt mellemdistancen på 125 km, og nogle stiller op til 180 km. Der er midlertidig også distancer på både 62 og 100 km for dem der vil prøve kræfter med en kortere tur.
Igen i år ser det ud til at være et stort antal deltagere på mountainbike, som kan se frem til en flot tur på ca. 44 km i let terræn, samt en del af MTB sporet i Grene Sande.
Sidste frist for tilmelding er den 29. maj via løbets hjemmeside.