Det Flyvende Teater bag nyt teaterakademi

Det Flyvende Teaterakademi.

Det er navnet på et nyt initiativ fra teatertruppen Det Flyvende Teater, der vil have fat i de unge og lære dem om performances, som for eksempel den Det Flyvende Teater har turneret med i flere lufthavne rundt omkring.

– Flere internationale mestre vil arbejde med de unges kreative evner og fantasi, og vi ønsker at inspirere de yngre til at tage initiativ, skabe og udføre, lyder det fra folkene bag Det Flyvende Teater.

Teaterakademiet tilbyder også et professionaliseret hold med forskellige studiefag:

– De unge vil indånde teaterluften, som lærlinge gør på værkstedet, hvor de vil være i stand til at lære at bruge teaterværktøjerne og gribe ind i skabelsen af showet med deres idéer og kreative bidrag på et unikt sted, Det Flyvende Teater, det første teater i verden i en international lufthavn som Billund, hedder det i en pressemeddelelse.

Akademiet starter op til februar og vil have fysisk hjemme i Billund Lufthavn.