I morgen aften har Grindsted Amatør Scene – GAS – premiere på forestillingen “Vi maler byen rød”. Og de glade amatørskuespillere har været i gang lang tid med forberedelserne til musicalen, der byder på masser af danske melodigrandprix hits med sang og dans.
– Jeg har spillet teater, siden jeg gik i 3. klasse, så altså i omkring 33 år. Jeg synes det er mega sjovt at være med til at spille. Det er alle sangene fra dengang jeg var barn og ung i 80’erne og 90’erne og jeg elskede Melodigrandprix. Jeg er så klar som jeg kan blive til premieren og glæder mig rigtig meget, siger Annette Baandrup til Netavisen Grindsted.
I den anden ende af erfaringsbarometeret finder vi Stine Jenner Jensen, der står på scenen med ca to et halvt år erfaring i rygsækken:
– Jeg synes det er mega fedt, med alle de her fantastiske melodigrandprix sange. Man kan jo ikke blive andet end glad af det. Jeg er helt klar til premieren og glæder mig super meget, lyder det fra Stine Jenner Jensen.
Skal du have en smagsprøve på hvad der venter i UngeKulturHuset ved Magion fra i morgen, så er det lige her: