Erik Gundersen gæster Grindsted Speedway Center

Der venter noget af en ekstra oplevelse for de publikummer, der indløser billet til onsdagens speedwaymatch mellem GSK LIGA og Holsted Tigers.

Her gæster selveste Erik Gundersen – manden der i den grad dominerede dansk speedway op gennem 80’erne – Grindsted Speedway Center for at give et QA-interview i 3PL-loungen. Her vil hans tre speedwaymaskiner, som han vandt sine individuelle VM titler på, som en af verdens mest succesfulde speedwaykørere gennem historien.

Erik Gundersen blev voldsomt skadet i 1989, hvor han brækkede halsen og blev 70% invalid. Men igennem en kæmpe fightervilje og ekstrem hård genoptræning kunne Erik Gundersen køre et par omgang på Vojens Speedway Center i 1990 og vinke farvel til sine mange tusinde fans.

For at komme tæt på Erik Gundersens speedwaycykler skal du være på Grindsted Speedway Center mellem 17.00 og 18.00 på onsdag, da udstillingen pakkes ned inden, at matchen mellem GSK Liga og Holsted Tigers sættes i gang kl. 18.30.