FCM-spillere gæstetræner i Billund og Grindsted

I morgen aften får både Grindsted GIF og Billund IFs fodboldafdelinger besøg af FCM-spillere, der vil hjælpe med at træne nogle af fodboldspillerne i de to klubber.

I Billund kigger angriber Mayron George og målmand Oliver Ottesen forbi for at være med til at træne U12 og U13 drengene. Derudover kommer akademispillerne Hanus Sørensen, Kristoffer Lund Hansen og Rasmus Obling fra FCM Akademiet i Ikast. Træningen foregår fra kl. 17 på Billund Stadion.

I Grindsted stiller fem andre spillere op til fællestræning. Fra kl. 17 ved Lynghallen vil blandt andet Poul Onuacho og Rilwan Hassan fra superligaholdet stå for træningen af 60 børne- og ungdomsspillere.

Besøget af FCM-spillerne sker som et led i Billunds og Grindsteds klubsamarbejde med superligaklubben.