Filskov vil undersøge muligheden for fremtidens varmekilder

Hvad kan der være af muligheder for fremtidens varmekilder i Filskov?

Det har bestyrelsen i Filskov Energiselskab har konsulentfirmaet Niras til at udarbejde en rapport om. Og hvad den fortæller, vil blive afsløret på den årlige ordinære generalforsamling i Viadukthallen mandag den 23. september kl. 19.00.

Baggrunden er at den nuværende strømproduktion fra Biogas-anlægget er udfordret af vigende pris på salg af el, sammen med at driftsomkostningerne har været stigende i et par år. Dette vil alt andet lige medføre stigende varmepris hos selskabets andelshavere, lyder det fra Filskov Energiselskab.

På generalforsamlingen vil bestyrelsen lægge op til at få et mandat fra andelshaverne til at undersøge forskellige alternativer til den nuværende varmeproduktion. Derfor opfordres alle andelshavere til at møde op i Viadukthallen til generalforsamlingen. Der skal en tilmelding til hos Niels på tlf. 40 49 00 30 senest mandag d. 16. september.