Der var masser af stemning, fuld fart og høj musik til lørdagens FIRST LEGO League turnering og udstilling i Billund.
De i alt 30 skolehold og ca. 200 elever fik vist deres innovationsprojekter frem til såvel dommere som de mange besøgende. De ældste elever dystede desuden med deres LEGO-robotter om hvem der kunne løse flest opgaver og score højest pointtal på to et halvt minut. Der blev i alt uddelt 7 priser hvor den samlede førsteplads (FLL Champion) gik til holdet No Cpde fra ISB skarpt efterfulgt af Hydro Bricks fra BillundSkolen. Begge disse hold kvalificerede sig dermed til den danske FLL finale i Odense lørdag d. 3. december.
Hydro Bricks fra BillundSkolen blev nummer to og går også videre til landsfinalen. Holdet snuppede desuden også Robotdesignprisen og Vejlederprisen. Foto: Johnny Madsen
Der var to priser til Team Bjarkes Unger fra Vestre Skole i Grindsted; Innovationsprisen og X-factorprisen. Foto: Johnny Madsen
Oversigt over prisvindere:
- FLL Champion: No Cpde – ISB
- Innovationsprisen: Team Bjarkes Unger – Grindsted Vestre Skole
- Robotdesignprisen: Hydro Bricks – BillundSkolen
- Kerneværdiprisen: 7 Wonders of ISB – ISB
- Robotkonkurrencen: No Cpde – ISB
- X-faktorprisen: 12 – Team Bjarkes Unger – Grindsted Vestre Skole
- Vejlederprisen: Hydro Bricks (Malthe) – BillundSkolen