Fødselsdagskoncert i LEGOLAND kan give lidt støjgener

Lørdag fra kl. 11.30 – 19.30 er der fødselsdagskoncert i LEGOLAND. I den forbindelse vil der være musik fra Eventpladsen inde i LEGOLAND, som kan skabe støjgener.

Lørdag den 2. juni er der stor Fødseldagskoncert i LEGOLAND, hvor flere kunstnere kommer og optræder med musik og underholdning. Albert Dyrlund lægger ud klokken 12.00, mens Joey Moey slutter det hele af klokken 18.30, og det er i det tidsrum, der kan forekomme støj fra Eventpladsen i LEGOLAND.

– Vi glæder os rigtigt meget til vores Fødselsdagskoncert, men vil samtidig gerne beklage de eventuelle støjgener, som kan følge med og påvirke beboerne i nærområdet, siger Pernille Steffensen, Event Manager i LEGOLAND.

Det hele forventes afsluttet klokken 19.30.