Folkefesten fortsætter i dag efter dagens finaler

Nåede du ikke med til gårsdagens folkefest ved Billund Idrætscenter i anledningen af Skole OL? Så kan du nå det endnu.

Igen i dag inviterer Billund Kommune alle kommunens borgere til folkefest fra kl. 16.30-21.00 med aktiviteter for hele familien.

I dag står den på oplevelser for børn og voksne med eksempelvis Travbyggeren, brasiliansk fællestræning og fodboldzone, Vips Teqball, Human Bordfodbold, ansigtsmaling, tegneworkshop, trylleri og ballonkunstner, gadeteater, dansere fra Talent Billund og meget meget mere.

Derudover giver DynaMike et stunt show, og på den musikalske side er der koncerter med Them Bumper Cousins, Arnar Arna og Let it beat – Beatles Tribute.

Hele programmet kan læses her.