De lokale brandfolk blev i nat kaldt til brand på Zleep Hotel ved Billund Lufthavn. Her lød en automatisk brandalarm og de henved 100 gæster på hotellet blev evakueret.
Det viste sig at ilden opstod i et linnedrum, og det er noget der skal undersøges nærmere, fortæller politiets vagtchef til Netavisen Grindsted.
Ingen er kommet noget til og gæsterne kunne efterfølgende vende tilbage til deres værelser.