Graasten Salater tilbagekalder fire partier mayonnaise af varianten Den Ægte Mayonnaise. Der er nemlig konstateret skimmelvækst, også kaldet mug, i flere af flaskerne, skriver Miljø- og Fødevarestyrelsen.
Produkterne er solgt i dagligvarebutikker i hele landet og har datomærkningerne 21-3-2019, 23-03-2019, 24-03-2019 og 26-03-2019.
Forbrugere, der har købt mayonnaise fra de overstående partier, bør kassere dem eller levere dem tilbage til butikken, hvor de er købt.