Lasse Bjerre bliver ny C-kører for Grindsted Speedways Klubs ligamandskab næste sæson. Det står klart efter parterne har fået papir på hinanden for det kommende år.
– Lasse er en erfaren speedwaykører, der har været med i toppen af dansk speedway i mange år. Lasse har i år kørt for engelske Newcastle Diamonds, og danske Team-Fjelsted. Lasse havde en god sæson i England, hvor han var stabil og leverede nogle rigtige flotte resultater for Newcastle Diamonds. I Danmark nåede Lasse kun at køre 2 matcher for Team Fjelsted, lyder det fra ledelsen i GSK Liga.
Herfra er meldingen at Lasse Bjerre er topmotiveret og klar på opgaven om at få løftet Grindsted op, så det kan blive en til en plads i finalen i næste sæson.