Hedens Net på vej mod nye tider

I håbet om at komme tættere på medlemmerne og sikre fair priser for tv og internet til Grindsted-borgerne, valgte Hedens Net for nogen tid siden at løsrive sig fra mastodonten YouSee.

Det sker denne sommer – og samtidig åbner Hedens Net sin helt egen butik. Den får hjemme på Fælledvej 7 i Grindsted – der hvor supermarkedet KIWI lå før i tiden – hvor kunderne kan få hjælp med forskellige ting, såsom borgerne udlevering af modem og lignende, få hjælp med abonnements spørgsmål, skifte pakker og den slags. Alt det man før skulle have klaret via telefon eller mail, kan man nu få fysisk hjælp til i butikken.

Bestyrelsen bag Hedens Net er mere spændte end nogensinde før, da uafhængigheden markerer et skridt mod en mere bæredygtig og medlemscentreret fremtid til glæde for lokalsamfundet efter bruddet med YouSee – en beslutning, der blev truffet som følge af en udvikling på internet og tv, som hverken er kommet foreningen eller medlemmerne til gode.

– Vi er begejstrede for at kunne tilbyde vores medlemmer en mere direkte og retfærdig løsning. Ved at løsrive os fra YouSee kan vi fokusere på at sikre, at vores medlemmer får den bedste værdi for deres penge, siger Dennis Lauridsen, der sidder som formand for Hedens Net.

Den nye fremtid og åbningen af den nye butik markeres den 1. juni fra kl. 10-17 på Fælledvej 7.