Her er den præcise Postnord Danmark Rundt-rute gennem Billund kommune

Onsdag lyder startskuddet til Danmarks største cykelløb Postnord Danmark Rundt, hvor feltet begynder med en 13,7 km lang holdtidskørsel i Holstebro. Og det er første gang løbet indledes på den måde.

Dagen efter skydes 2. etape i gang i Ringkøbing, hvor der forude venter rytterne 231,3 km til Vejle. Ca. tider er i det følgende angivet i parentes – alt efter hvor hurtigt feltet kører:

Her kommer feltet igennem Sdr. Omme (13.49-13.53) , videre af Simmelbrovej, til højre ad Klostervej og senere Loftsvej og Nollundvej (14.00-14.04) Her rammer feltet Vestre Ringvej, Tronsø Parkvej og ned ad Nørregade, Nørretorv, Engvej og Vesterbrogade (14.07-14.11)

Så drejer feltet til venstre ved Rådhuset og så går turen ellers mod Utoft og Plagborgvej (14.08-14.13), hvor det skarpe sving i skoven venter. Videre mod Løvlund og Billund, hvor rytterne kommer ud i rundkørslen ved Jem & Fix og Sagro (14.23-14.28). Langs Grindstedvej, Granvej og ud forbi LEGOLAND og videre af Nordmarksvej (14.26-14.31), inden feltet suser ud af tredje ben i KIRKBI-rundkørslen og så ellers afsted mod Vejle.

Du kan se hele ruten her og alle tidspunkter her.