Her er GSKs ligatrup til den kommende sæson

Grindsted Speedway Klub præsenterede i aftes de kørere, der skal udgøre ligatruppen i den kommende sæson.

Ny A-kører på holdet er Hans Andersen, der er skiftet til GSK fra de forsvarende danske mestre fra Region Varde Elitesport. Og det betyder en del for GSK at få sådan en erfaren kapacitet til holdet:

– Hans Andersen betyder alt. Han har en kæmpe erfaring og har været med på toppen i rigtig mange år. Så det er klart, det er guld, at få sådan en erfaren mand med, siger formand for GSK, Kenneth Emil Nielsen.

Truppens anden A-kører er endnu ikke på plads, men det skulle gerne ske i nær fremtid.

Tilbage i GSK er lokale Emil Grøndal som har været i klubben on and off i de senere år. Også lokale Claus Vissing er klar i GSK-vesten igen. Det er en overvejende dansk trup GSK stiller med til den kommende sæson i ligaen. Foruden den A-kører der endnu ikke er på plads, men som højst sandsynlig bliver en udlænding, stiller GSK med de to B-kørere Jaimon Lidsay fra Australien og den britiske kører Adam Ellis.

Dermed ser truppen i den kommende sæson således ud:

A: Hans Andersen
A: Endnu ikke på plads
B: Nikolaj Busk
B: Claus Vissing
B: Jaimon Lidsay AUS
B: Adam Ellis UK
C: Mikkel Brøndum Andersen
C: Kasper Andersen
D: Emil Grøndal
D: Kenneth Jürgensen

Ligasæsonen skydes i gang den 1. maj, hvor GSK hjemme møder Slangerup.