På trods af stigende el- og gaspriser samt en skyhøj inflation er flybilletter lige nu historisk billige.
Faktisk er priserne på flybilletter lige nu lavere end før corona, viser tal fra prisportalen Travelmarket, som TV2 Nyhederne har kigget nærmere på.
Eksempelvis koster en billet fra Billund til Rom i uge 4 næste år blot 316 kroner. Det er mere end en halvering fra de 792 kroner turen kostede i 2020 før coronaen ramte.
Turen mellem Billund og Barcelona kan i uge fire fåes til 350 kroner – langt under de 855 kroner billetten for samme tur kostede tre år tidligere.