Med imponerende 23 slag samlet under par har Danmark tilkæmpet sig sejren i VM for juniorhold i golf. Medvirkende til det flotte resultat er de to Højgaard-tvillinger fra Billund, Nicolai og Rasmus, der i øvrigt satte sig på de to øverste pladser i turneringen i Japan.
Vinderen af den individuelle turnering blev Rasmus Højgaard, der endte med samlet 16 slag under par efter at have gået de fire runder i 68, 68, 68 og 64 slag. Brormand Nicolai blev nummer to med 12 under par efter runderne på 65, 68, 72 og 67 slag.