Borgere, der rammes af stress, angst eller depression, skal kunne få hjælp hos en privatpraktiserende psykiater indenfor 14 dage.
Det mener Regionsrådet i Syddanmark, der nu vil finde ud af hvordan dén plan kan føres ud i livet.
I store dele af regionen er der lang ventetid hos de privatpraktiserende psykiatere, men med en såkaldt §66-aftale vil regionen bane vej for, at en privatpraktiserende psykiater kan tage op mod 3 patienter med stress, angst eller depression mere ind om ugen.
Disse patienter vil alle blive henvist fra egen læge.