Op mod hver femte elev i folkeskolen har så højt et fravær, at det skaber stor bekymring hos både skoleledere, forældre, kommuner og undervisningsministeren.
Det skriver Politiken på baggrund af en ny opgørelse fra Undervisningsministeriet.
22 procent af eleverne i folkeskolen var sidste skoleår væk fra undervisningen i 16 dage eller derover. Heraf havde 15 procent over 20 fraværsdage.
Eleverne havde i snit 12 fraværsdage ud af 200 skoledage. Det er en dag mere end for tre år siden.