Hvilken forening skal i år have vandrepokalen og titlen som ”Årets forening i Billund kommune”?
Frivilligrådets vandrepokal til årets forening i Billund kommune uddeles i forbindelse med Frivillig fredag som er sidste fredag i september.
Pokalen tildeles en forening som inden for det sociale område i det forløbne år eller over en årrække enten
- har gjort en særlig indsats,
- markeret sig på særlig vis,
- har været med til at tænke nyt,
- taget spændende initiativer.
Kender du en forening som opfylder ovenstående kriterier, så send straks en begrundet indstilling til Frivilligrådet på mailadressen gurli.h@mail.dk
Indstilling kan indsendes af såvel foreninger som enkeltpersoner i Billund Kommune.
Frivilligrådet vil vælge en modtager af frivilligprisen blandt de indsendte forslag.
Sidste frist for indsendelse af kandidater er mandag den 10. september 2018