Idrætsprisen gik til Filskov-racerkører Frederik Vesti

Der er tur i den for tiden for den unge racerkører Frederik Vesti fra Filskov. Og de store bedrifter de senere år blev fredag aften honoreret med Årets Idrætspris 2022 i Billund kommune.

I 2022 deltog Frederik Vesti ved mange løb med flotte resultater og sluttede året af med at hans hold Art Grand Prix satte ham bag rattet i Hamiltons W13 ved Young Driver Test i Abu Dhabi.

Et stort skridt op ad racerkarrierestigen blev realiseret i 2022-sæsonen da Frederik deltog i FIA Formel 2 Championship og fortsatte med at køre for ART Grand Prix-holdet. Efter at have brugt mange timers simulering med Mercedes AMG Formel 1 og ydet race support til Lewis Hamilton og George Russell, besluttede holdet at sætte ham bag rattet i Hamiltons W13 ved Young Driver Test i Abu Dhabi.

Vestis tætte og løbende ung-køreraftale med Mercedes AMG Formel 1 og hans ny-underskrevne kontrakt med Prema, bliver den vigtigste og mest komplette pakke og endnu et afgørende skridt af Frederik Vestis rejse mod Formel 1.

Årets Idrætspris: Tildeles et hold eller en enkeltperson for en helt enestående toppræstation inden for sin idrætsgren og derved fremhævet Billund Kommune regionalt eller nationalt.