Ildsjæleværksted: Ressourcer og penge til lokale udviklingsprojekter

Er du frivillig? Arbejder du med udvikling i lokalsamfundet? Er dit lokalsamfund en landsby eller et landdistrikt?

Billund Kommune inviterer landdistrikternes frivillige til Ildsjæleværksted om fundraising og nye finansieringsformer:

Torsdag den 25. februar 2016 kl. 18-22 i Viadukthallen, Blåhøjvej 10, Filskov

Værkstedet er gratis og bliver faciliteret af ekstern landdistriktskonsulent Mona Hviid fra Landliv A/S, der gennem oplæg og opgaver formidler konkret viden om, hvordan I finder ressourcer og penge til jeres næste lokale udviklingsprojekt.

Invitationen udspringer af den nye Landdistriktspolitik, hvor Billund Byråd sætter fokus på lokale frivilliges kompetenceudvikling.

Af hensyn til forplejning – Vi byder på sandwich og kaffe –  skal vi bede om din tilmelding senest fredag den 19. februar 2016 på e-mail workshop1@billund.dk eller til Konny Elbæk på tlf. 79 72 70 74.