100 nye træer er på vej til Den Internationale Skole i Billund – og det er eleverne selv der skal plante dem.
Det sker på torsdag som et led i Genplant Planeten 2017, som er et projekt under Dansk Skovforening, og finder sted i denne uge. En af tankerne bag initiativet er, at børn aktivt skal være med i kampen mod klimaforandringer. Og ved at plante træer, er man med til at mindske CO2-udledning til atmosfæren.
I løbet af denne uge vil i alt 50.000 nye træer blive plantet i Danmark – 100 af dem altså ved Den Internationale Skole i Billund.