For ottende gang i træk vandt Jesper Knudsen fra Grindsted det danske mesterskab i østersåbning, der blev afviklet ved skaldyrsfestivalen i Nykøbing Mors.
Den forsvarende mester åbnede de 30 østers på 2 minutter og 47 sekunder. Når både bonus- og strafpoint var talt sammen ender vindertiden på 3 minutter og 17 sekunder.
Rimelig flot gået af køkkenchefen fra LEGO, der i sidste uge blev nr. fire til verdensmesterskaberne i samme disciplin.
Det er 9. år i træk at smagsentusiaster fra hele landet mødes i Nykøbing Mors for at fejre skaldyrene, når sæsonen for østers og muslingefiskeriet åbner.