Kendt dansk 90’er band gæster Fuckdale

Hovednavnet i 2024-udgaven af Fuckdale ved Hejnsvig står bag store danske hits som “Som de andre gør”, “Gløder af håb” og ikke mindst “Jonathan”. Det er nemlig gruppen Back To Back, der stiller med fuldt liveband på 6 medlemmer.

– De spiller de mange hits fra 90’erne og der er syng med garanti, lover Flemming Marquardt og og Henrik Terp, der står bag den lokale festival, der startede i det små men nu har vokset sig større og større.

De første par år var musikken mest rock, men efterhånden er musikgenren lidt mere blandet, både rock, country og pop. Det giver sig blandt andet til udtryk i country-rockbandet The Midnight Special, der også kigger forbi Fugdal sammen med Them Bumper Cousins fra Århus, der spiller redneck country og 50-60’er rock ‘n’ roll, skriver Netavisen Grindsted.

De to arrangører glæder sig også til upcoming bandet Stövregn, der spiller egne danske numre i folk/rockstil) og de to semilokale bands TAKEOFF og Partybussen.

Ligesom de foregående år er det igen Karen og Leon, der åbner havefesten for det voksne publikum.

Du kan købe billet til årets Fuckdale lige her.

Foto: Henrik Terp og Flemming Marquardt har været i gang med at lave nogle nye skilte klar – Foto: René Lind Gammelmark