Keystone tager form

Betonelementerne på toppen af den øverste klods i LEGO House – Keystone – er monteret, der er støbt imellem elementerne, og nu går arbejdet med at støbe de runde huller til ovenlysvinduerne i gang. Når hullerne er støbt, monteres de stålkranse, som vinduerne til sidst skal monteres i. Det ventes også, at glasset bliver monteret i løbet af den kommende periode. Sådan lyder det i byggeudsigten for uge 48-49 udsendt af LEGO House hertil morgen.

Arbejdet med at forberede støbningen af de runde huller på toppen af Keystone er i fuld gang. Støbningen ventes at ske den kommende periode. I novemberdisen i baggrunden kan udsigten mod vest anes. Foto: LEGO House