Kommunen er kørt ud med sand igen

Tirsdag morgen var det atter med livet og førligheden som indsats, at børn og voksne i Billund kommune kørte mod skole og på arbejde.

Cykelstierne, der ellers flere steder havde fået et lag sand i går, var igen spejlglatte. Det fik kommunen til at køre ud med glatførebekæmpelse igen tirsdag formiddag:

– Vi er netop i gang med endnu en omgang i Billund. Vurderingen i nat var, at det sand, der spredt i går nat var nok, men efterhånden som opklaringen satte ind fandt vi ud af at der skulle en omgang mere til, lyder det i en kommentar fra Billund kommune.