Frem til 15. januar er der udsalg på byggegrunde i Billund Kommune. Men har man kig på en grund på de nyeste udstykninger i Grindsted og Billund, så er der ingen rabat at hente i denne omgang. Således er prisen den samme på adresserne Morsbøl Skolevej i Grindsted og Lillevang, Snurretoppen, Tinsoldaten og Hønseringen i Billund.
Derimod er der væsentlig mange penge at spare hvis man ønsker at bygge i omegnsbyerne. Kommunen har reduceret priserne på Kirkehusvej i Filskov, Søgårdparken i Hejnsvig, Krogagergårdvej i Stenderup/Krogager, Rahbæksparken i Sdr. Omme, Tribinivej i Vorbasse samt Købmandsvej i Skjoldbjerg.
På kommunens hjemmeside kan man læse mere om grundene, og hvad de koster, men det gælder om at være hurtig på aftrækkeren, da tilbuddet altså kun gælder frem til den 15. januar 2016.