Kris Skriver og jeg repræsenterede Socialdemokratiet i budgetforhandlingerne om budget 2018 og overslagsårene. Vi deltog til meget langt henne i processen, men da en skattelettelse kom på bordet som et krav, stod vi af. Kort efter var de øvrige blevet enige.

Hvorfor stemte Socialdemokratiet for det samlede budget tirsdag aften? Det spørger mange vælgere os om, derfor vil jeg forsøge at give et svar.

Vi er enige i en stor del af forligsgruppens budgetforlig. Derudover ville vi gerne: Have styr på den betændte byld, som hedder rengøringsområdet. Have belyst en sløjfebus til transport rundt i kommunen. Have en lokalaftale for skoleområdet. Have en endnu bedre normering på børnepasningen. MEN vi vil ikke være med til en rent ideologisk skattenedsættelse. Alt dette stillede vi ændringsforslag om, og fik det stemt ned af de øvrige i byrådet.

Hvordan kunne vi så ende op med at stemme for det samlede forslag til budget 2018, som forligsgruppen stillede? Det ville have været svært at forsvare på en fornuftig måde, hvordan vi kunne stemme imod et forslag, som indeholder gode ting, som vi er enige i. Skulle vi stemme imod sletning af gæld på ældreområdet? Skulle vi stemme imod sletning af gæld på handicapområdet? Skulle vi have stemt imod ekstra midler til nævnte områder og skulle vi have stemt imod de andre OK temaer i budgetforliget?

Svaret er nej, vi forsøgte at præge beslutningen, men det lod sig ikke gøre, desværre. Vi har holdninger, men er også pragmatikere, som vil samarbejdet.

Venlig hilsen
Frede Nørskov, Socialdemokratisk byrådsmedlem