Jeg kunne tænke mig at tage jer med på et lille tankeeksperiment.
Året er 2013, Søndre Skoles skolebestyrelse er inviteret til møde med borgmesteren og en del fra kommunekontoret (ja, det hed det engang, og jeg kan egentlig godt lide ordet, så det kalder jeg det), hvor man skal diskutere skolens fremtid. Borgmesteren starter mødet med at ridse situationen op. Vi er flinke mennesker her på kommunekontoret, så vi vil gerne hjælpe jer med at sikre en skole i Grindsted i fremtiden. Bare rolig, vi har et helt år til at lave dette arbejde, og vi forventer at holde flere møder undervejs, så alle muligheder kan blive vendt. Søndre Skole har desværre kørt med underskud i en periode, så at fortsætte som nu er ingen mulighed. Vi ser 3 scenarier: vi kan lukke skolen, vi kan lave skole fra 0.-3. klasse (underskuddet må da blive mindre, hvis der ikke er så mange elever at bøvle med) eller vi kan sammenlægge jer med Gymnasiet (der skal de fleste elever alligevel hen efter 9. klasse). Skolebestyrelsen består af ordentlige mennesker, så de accepterer naturligvis præmissen om, at man selvfølgelig ikke kan fortsætte med at lave underskud. Skolebestyrelsen tager tilbage til Søndre Skole og tager arbejdstøjet på.
I starten af 2014 møder skolebestyrelsen igen op på kommunekontoret og har taget et par forslag med, som man gerne vil have personalet på kommunekontoret til at regne lidt på, så man kan tage den bedst mulige beslutning. I stedet sker der det, at Borgmesteren beder en af de ansatte på kommunekontoret om at fortælle om alle fordelene ved at blive lagt sammen med Gymnasiet. Der bliver fortalt om alle fordelene, og der bliver spurgt ind til om nogle af de specielle ting man har som særkende på Søndre Skole kan blive ved med at være som de er i dag, da man synes, at det giver god mening for skolen og eleverne. Det er der ingen fra kommunekontoret der kan se noget som helst problematisk i. Så Borgmesteren spørger, hvad skolebestyrelsen siger til det, og om vi ikke bare skal få taget den beslutning. Det vil skolebestyrelsen gerne lige have lov til at drøfte hjemme på skolen, men det synes Borgmesteren er noget pjat. De kan få en halv time, ellers kan vi jo begynde at drøfte de andre muligheder, hvis man ikke er med på sammenlægningen. Det synes skolebestyrelsen selvfølgelig ikke om, så de bliver næsten enige om, at Borgmesteren og de rare folk fra kommunekontoret lige så godt kan få deres vilje. Det er jo det bedste, vi kan opnå for skolen, når underskud ikke er en mulighed.
Lige efter sommerferien i 2014 spørger Borgmesteren og de rare folk fra kommunekontoret så alle, der har interesse i sammenlægningen af Søndre Skole og Gymnasiet om deres holdning til det. Søndre Skoles bestyrelse er stadig af den overbevisning, at sammenlægning er det bedste, man kan opnå for skolen, når det ikke må give underskud, så det skriver de i deres høringssvar. Gymnasiet har i forvejen en presset økonomi, og de kan godt se, at det kommer til at kræve noget andet, end det man gør i dag, hvis man skal til at drive endnu en skole. Det bliver dyrt, skriver de i deres høringssvar, og det ville også være rart, hvis de kunne få lov til at tage eleverne fra Søndre Skole over på Gymnasiet, hvis antallet af elever ikke lige findes i 7-tabellen. Da Søndre Skoles skolebestyrelse ser Gymnasiets svar får de pludselig meget travlt, men det er svært at skynde sig, når man har bukserne nede.
Mange vil nok sige, at det er et fuldstændig forrykt og urealistisk tankeeksperiment, og det vil da aldrig kunne ske i en kommune, som kalder sig Børnenes Hovedstad. Muligvis ikke, men det er præcis den proces skolebestyrelsen på Stenderup Skole har være i gennem det seneste år. Hvis jeg boede i Hejnsvig, Vorbasse eller Sdr. Omme, så ville jeg være bekymret, for små skoler duer åbenbart ikke i Billund Kommune, selvom man leverer god kvalitet, god trivsel og har lavt sygefravær. Underskud tolereres kun på de største skoler, ikke på de små skoler. Så vær på vagt i de andre små byer i kommunen. Er Landdistriktspolitikken mere end ord på et stykke papir. Jeg er i tvivl…
Flere bekymrede hilsner
Brian Duedal, Stenderup
