I valgkampen vrimler det med hænder. De sidder på kommunens ansatte. De omtales ofte som varme hænder og ledsages af ønsket om flere af samme slags.

Fingre peges mod rådhuset, hvor de ansatte åbenbart i valgkampen har mistet varmen i hænderne. Der tales om at effektivisere derinde for at få råd til flere såkaldte ”varme” hænder.

Jeg mærker suget i maven. De hænder har jeg været en del af. Jeg har set den ene kollega efter den anden bukke under for den stigende effektivisering, der aldrig er besluttet med udgangspunkt i de ansattes faglighed. Det er ikke robuste medarbejdere kommunen mangler, det er en robust kultur.

Men i takt med de årlige effektiviseringer, nedskæringer og den stigende stress måtte også disse kollegaer tage afsked med idealet om at kunne give sig tid til kvalitet og faglighed, og i stedet presse alt ned i små ufleksible kasser. Ingen spørger til, hvor meget effektiviteten er gået ned, da de ansatte flyttede ind i ”produktionshallen for skrabehøns”, måske bedre kendt som Billund Rådhus?

Effektiviserings snakken, der handler om at få mere ud af de samme eller færre ressourcer er som at presse saft ud af et tørt stykke bark. Når der i erhvervslivet tales effektivisering, tænker man også i at medarbejderne ikke overbelastes og ydelser der ikke giver værdi fjernes.

Det er som om, at ingen forstår, at de enten må lempe på forventningerne til kvaliteten eller stille flere midler til rådighed, uanset hvor de hænder er ansat.

Venlig hilsen

Daisy Nykjær-Andersen, Grindsted, byrådskandidat for Radikale Venstre